Trykopgave, linoleum.

Linoleumstryk

Så kom turen til linoleumstrykket. På pladen her har jeg ridset motivet op. Jeg var lidt i tvivl om, hvilket motiv jeg skulle vælge, men endte med at tage udgangspunkt i et typisk motiv fra min biotop, kvæg ved drikkehullet.

Her er den færdige trykplade. Som det ses er der mange små detaljer, så jeg er spændt på, om de vil fremtræde tydeligt efter trykningen.

Trykopgave, zinkplade

Lysesiv på zink

Som model har jeg valgt lysesivet, da det er en meget markant plante på min biotop, og fordi jeg tror det er et motiv der passer godt til materialet og teknik.

Her er sivplanten tegnet op med inspiration fra fotoet ovenover, og de første rids er lavet. Det er ikke så svært at arbejde med, som jeg havde regnet med. Og ret sjovt faktisk, da jeg først kom igang.

Wrapfremstilling..

Så skal 2. slæt i hus.

Først slås græsset, det ligger et par dage og tørrer, det vendes og presses. (billedet)

Derefter pakkes det ind, wrappes.

Så skal det køres hjem. De vejer mere her om efteråret, fordi vandindholdet er større. Dem her vejer mellem  50 og 80 kg.

Ikke just den mest moderne maskinpark, men økonomisk overkommelig. :-)

Til slut stables den med lidt hjælp fra børn og nabo..Det her er halvdelen af årets udbytte fra ca 1 tdr. land.

Sivskoven

Tegn på ny mangfoldighed i sivskoven.

Jeg har undersøgt, hvilke planter der kan få fodfæste i sivskoven nu hvor den bides ned, og der dermed kommer lys til bunden. Det er svært at bestemme planterne uden blomster, men jeg er ret sikker på, at den ene af planterne her er gederams. Den anden, med de runde blade ved jeg ikke hvad er for en, men det vil jeg holde øje med næste sæson. Ud over disse to har jeg også fundet skræppe, ranunkel og tidsel, og et par enkelte andre jeg ikke kan bestemme uden blomster. Det bliver spændende at se, om sivskoven med tiden helt eller delvist forsvinder og erstattes af en mere mangfoldig vækst.

Hundestejler

En fisketur i bækken gav gevinst i form af 4 hundestejler.

Én 3-pigget  udgave det første sted vi fiskede. Ellers kun tanglopper og et enkelt vårfluelarvehylster, men det var lukket i begge ender. Ved ikke om den var død eller bare gået i vinterhi.

Længere nede fangede vi 3 hundestejler, denne gang den 9-piggede udgave.

Det er ikke nemt at se de 9 små pigge, men de er der. Ellers fandt vi kun tanglopper, tror det er for sent på året nu til at finde ret meget andet.

Maj-gøgeurt og lysesiv

To markante planter i mosen er gøgeurt og lysesiv.

Majgøgeurten tilhører orkidéfamilien, og er fredet i DK. De blomstrer i maj - juni, disse billeder er fra foråret 2010. Der er  mange af dem, flere hundrede, de gror pletvis tæt på sivskoven i det fugtige område.

Som det ses står de jævnt fordelt og ret tæt, på dette billede var de ikke alle sprunget ud.

En anden markant plante i mosen er lysesivene.

Trævlekrone.

Trævlekrone.

Der er ikke mange farver tilbage på blomsterne. Men jeg fandt en enkelt, "Trævlekrone", Den er almindelig i fugtige enge og moser, og jeg fandt den også i den fugtige afdeling.

Fedtkridt - gholiatus.

 Her er så gruppe 3´s samlede fedtkridtdyr! :-)

Regnløje?

  Så kom turen til drikkehullet. Havde ikke de store forventninger, hullet er lavvandet, bliver tit trådt op og mudret til, og brugt som wc - kvæg har ikke de pæneste manerer!

Her er drikkehullet..

Men vi fangede en fisk, ca. 7-8 cm lang. Mit bud må blive en "regnløje", det er den, der ligner mest i de bøger jeg har. Men det kan nok også være noget yngel af en slags. Er der nogen fiskekyndige mellem læserne? :-)



                                   

                                                                                 

Ud over denne fisk fandt vi kun ferskvandstanglopper.



Vårfluelarver og ferskvandstanglopper.

Jeg vil prøve at undersøge, hvilke dyr der lever i henholdsvis renden, drikkebassinet og bækken. Jeg starter med at fiske i renden ca. 3 og 15 meter fra udløbet.

 Der var rig gevinst i fangstnettet. Meget store mængder af ferskvandstanglopper i alle størrelser (de tynde, aflange skikkelser på billedet) Og vårfluelarver fint pakket ind i hylstre af sandkorn. På dette billede ses to, man kan se, at den til venstre er ved at stikke snuden ud, hvis man kigger godt efter.

 ,

Min telefon er ikke specielt god til makrooptagelser, men en vårfluelarve er det!

Endnu et par eksemklarer. Der var ganske mange, ca. 10 fangede vi i 5 forsøg. Da vårfluelarver er ret følsomme overfor forurening er det et godt tegn på rent vand. Hvilket jo er ret betryggende, da skotterne drikker vandet.

Men sjovt nok fandt vi ikke andre arter end tanglopper og vårfluelarver, til gengæld var der MANGE tanglopper, vaskebaljen var helt levende!



Det åbne dræn, "Renden"

I vores baghave udmunder et markdræn, som også er overløb fra en sø ca. en kilometer væk. Drænet er rørlagt fra søen, men løber videre som åbent dræn i en rende ned over engen til Nilen. 

     

Her ses udløbet fra det rørlagte dræn. Det løber videre i venstre siden af billedet....

  

...løber under vejen ud i et lille drikkebassin til skotterne, og fortsætter ned over marken. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvilke smådyr der lever i henholdsvis denne rende, i drikkehullet og i selve bækken. Renden er meget lavvandet det første stykke, men varierer i dybde og strøm ned over marken. Drikkehullet er mere stillestående, og kan være levested for andre dyr end en strømfuld rende. Og Nilen er forholdsvis dyb nogen steder, op til 50 cm. på denne årstid.

Tur til Abkær Mose.

Klargøring på P-.pladsen.

Ida forklarer om "hængesækken", et bundløst dyb. (Bare spørg Nina..:;-))

I mosen har der engang været gravet spagnum, nu er området fredet, og en af de få højmoser i DK

Der diskuteres og bestemmes smådyr..

Og der kigges på kravl.. Jeg havde et minde med hjem i form af en ret fastbidt skovflåt. Gys!!!

Fedtkridt-opgave

Her er min fjerdedel af Gholiatus Gholiatus, glæder mig til at se dem alle 4 samlet! Der er sikkert tydelig forskel i tegnemetode/stil..

Pavebækken/Nilen

Til højre i billederne, bag indhegningen og op langs skovbrynet, løber "Pavebækken" i folkemunde kaldet "Nilen". Den er groet til i siv lige nu, men inden længe bliver brinkerne slået, og den bliver mere tilgængelig. Der er fisk i den, vi har set nogen små nogen smutte omkring, og også engang fundet en større, som dog var død og halvspist.

Artsrigdom..

Selv om det måske er lidt svært at se på dette billede, gemmer der sig mange forskellige urter blot på dette lille udsnit. Billedet er taget i den våde del, tæt på sivskoven.

Tegneopgave 1.

 

Så er de første streger lagt. Det var ikke så vellykket, så jeg startede tegningen med håndtaget i venstre hjørne, og viskede ud efterhånden.

Nu begynder det at ligne. Men viskelæderet er også ved at være godt slidt!

Det færdige resultat. Det er her man skal huske sig selv på, at det er processen, der er det vigtige, og ikke det endelige resultat! :-) Men jeg må indrømme, at resultatet er bedre end jeg havde ventet, er lidt stolt! :-)

Og her er så modellen, en antik kaffemølle.

Springfrø.

Mine piger elsker en tur ud over marken, så jeg er sikker på altid at have hjælpere og selskab. På turen idag så vi flere frøer springe i ly, og væk var de! Men det lykkedes dog Signe at fange en. Det er en Springfrø, "Rana Dalmatina" som ifgl. leksikon findes i det sydlige Danmark, og holder til i åbne skovarealer i nærheden af vandløb. Vi fandt den da også i mosen, ca. 20 meter fra åen, og der er skov lige på den anden side.

Naturpleje..

Som det ses her, er skotterne glade for at gnave af sivene. Der er ellers rigeligt af mere let fordøjeligt græs, men i modsætning til mere domesticerede kvægracer, æder de også gerne de mere grove planter. Denne nedgnavning giver lys i bunden til andre planter, og der er så småt begyndt at komme andre urter i sivskoven. Skotterne har afgræsset arealet i 3 år, inden da gik der noget tungt krydsningskødkvæg, og de gik ikke i den våde del af mosen, de var simpelthen for tunge og sank dybt i, og da der var masser af græs andre steder, var der ingen grund til at gå i den sumpede del. Sivskoven har bredt sig voldsomt i de 12 år, vi har haft arealet, det var lejet ud, og der var ikke dyr nok til at græsse det ibund. Derfor valgte vi selv at købe nogen dyr til at afgræsse det, og den skotske højlandsrace var et naturligt valg, da de kan gå ude hele året og er fantastiske til naturpleje.

Skræpperne derimod, som ses her, rører de ikke. De er let giftige, men ædes til gengæld gerne, når de er slået og har tørret lidt, da giften derved forsvinder. Der er bare så mange af dem, og de spreder sig!

Ups..

Har lige opdaget at det først er i næste periode vi skal samle planter og dyr. Nå, godt begyndt osv...

Hvad halm også kan bruges til..

Valentin, kaldet Basse, er vores avlstyr, han er sød og rar og meget fredelig, men ind imellem får han et flip. Og en rundballe på ca 500 kg er sjov at afreagere på. Han splittede den totalt ad, og det var så sidste gang han fik en hel balle at lege med! :-)

Bjørneklo.

Naboen har et seriøst problem med bjørneklo, som vokser på den anden side af  skellet i udkanten af et lille skovareal.  Denne her er over 3 meter høj og bærer mængder af frø. Man har pligt til at bekæmpe dem, da de spreder sig voldsomt og kvæler al anden vækst. Heldigvis æder skotterne dem åbenbart, har ikke fundet nogen på vores jord endnu. Men en flot plante er det jo! :-)

Lådden dueurt.

Lådden dueurt, almindelig i rørsump og moser, gror i den våde del af mosen.

Hjortetrøst

Hjortetrøst, gror på å-brinkerne. Almindelig i næringsrige moser.

Udsigt over engen.