Trykopgave, linoleum.

Linoleumstryk

Så kom turen til linoleumstrykket. På pladen her har jeg ridset motivet op. Jeg var lidt i tvivl om, hvilket motiv jeg skulle vælge, men endte med at tage udgangspunkt i et typisk motiv fra min biotop, kvæg ved drikkehullet.

Her er den færdige trykplade. Som det ses er der mange små detaljer, så jeg er spændt på, om de vil fremtræde tydeligt efter trykningen.

Trykopgave, zinkplade

Lysesiv på zink

Som model har jeg valgt lysesivet, da det er en meget markant plante på min biotop, og fordi jeg tror det er et motiv der passer godt til materialet og teknik.

Her er sivplanten tegnet op med inspiration fra fotoet ovenover, og de første rids er lavet. Det er ikke så svært at arbejde med, som jeg havde regnet med. Og ret sjovt faktisk, da jeg først kom igang.

Wrapfremstilling..

Så skal 2. slæt i hus.

Først slås græsset, det ligger et par dage og tørrer, det vendes og presses. (billedet)

Derefter pakkes det ind, wrappes.

Så skal det køres hjem. De vejer mere her om efteråret, fordi vandindholdet er større. Dem her vejer mellem  50 og 80 kg.

Ikke just den mest moderne maskinpark, men økonomisk overkommelig. :-)

Til slut stables den med lidt hjælp fra børn og nabo..Det her er halvdelen af årets udbytte fra ca 1 tdr. land.

Sivskoven

Tegn på ny mangfoldighed i sivskoven.

Jeg har undersøgt, hvilke planter der kan få fodfæste i sivskoven nu hvor den bides ned, og der dermed kommer lys til bunden. Det er svært at bestemme planterne uden blomster, men jeg er ret sikker på, at den ene af planterne her er gederams. Den anden, med de runde blade ved jeg ikke hvad er for en, men det vil jeg holde øje med næste sæson. Ud over disse to har jeg også fundet skræppe, ranunkel og tidsel, og et par enkelte andre jeg ikke kan bestemme uden blomster. Det bliver spændende at se, om sivskoven med tiden helt eller delvist forsvinder og erstattes af en mere mangfoldig vækst.

Hundestejler

En fisketur i bækken gav gevinst i form af 4 hundestejler.

Én 3-pigget  udgave det første sted vi fiskede. Ellers kun tanglopper og et enkelt vårfluelarvehylster, men det var lukket i begge ender. Ved ikke om den var død eller bare gået i vinterhi.

Længere nede fangede vi 3 hundestejler, denne gang den 9-piggede udgave.

Det er ikke nemt at se de 9 små pigge, men de er der. Ellers fandt vi kun tanglopper, tror det er for sent på året nu til at finde ret meget andet.

Maj-gøgeurt og lysesiv

To markante planter i mosen er gøgeurt og lysesiv.

Majgøgeurten tilhører orkidéfamilien, og er fredet i DK. De blomstrer i maj - juni, disse billeder er fra foråret 2010. Der er  mange af dem, flere hundrede, de gror pletvis tæt på sivskoven i det fugtige område.

Som det ses står de jævnt fordelt og ret tæt, på dette billede var de ikke alle sprunget ud.

En anden markant plante i mosen er lysesivene.

Trævlekrone.

Trævlekrone.

Der er ikke mange farver tilbage på blomsterne. Men jeg fandt en enkelt, "Trævlekrone", Den er almindelig i fugtige enge og moser, og jeg fandt den også i den fugtige afdeling.

Fedtkridt - gholiatus.

 Her er så gruppe 3´s samlede fedtkridtdyr! :-)

Regnløje?

  Så kom turen til drikkehullet. Havde ikke de store forventninger, hullet er lavvandet, bliver tit trådt op og mudret til, og brugt som wc - kvæg har ikke de pæneste manerer!

Her er drikkehullet..

Men vi fangede en fisk, ca. 7-8 cm lang. Mit bud må blive en "regnløje", det er den, der ligner mest i de bøger jeg har. Men det kan nok også være noget yngel af en slags. Er der nogen fiskekyndige mellem læserne? :-)



                                   

                                                                                 

Ud over denne fisk fandt vi kun ferskvandstanglopper.



Vårfluelarver og ferskvandstanglopper.

Jeg vil prøve at undersøge, hvilke dyr der lever i henholdsvis renden, drikkebassinet og bækken. Jeg starter med at fiske i renden ca. 3 og 15 meter fra udløbet.

 Der var rig gevinst i fangstnettet. Meget store mængder af ferskvandstanglopper i alle størrelser (de tynde, aflange skikkelser på billedet) Og vårfluelarver fint pakket ind i hylstre af sandkorn. På dette billede ses to, man kan se, at den til venstre er ved at stikke snuden ud, hvis man kigger godt efter.

 ,

Min telefon er ikke specielt god til makrooptagelser, men en vårfluelarve er det!

Endnu et par eksemklarer. Der var ganske mange, ca. 10 fangede vi i 5 forsøg. Da vårfluelarver er ret følsomme overfor forurening er det et godt tegn på rent vand. Hvilket jo er ret betryggende, da skotterne drikker vandet.

Men sjovt nok fandt vi ikke andre arter end tanglopper og vårfluelarver, til gengæld var der MANGE tanglopper, vaskebaljen var helt levende!



Det åbne dræn, "Renden"

I vores baghave udmunder et markdræn, som også er overløb fra en sø ca. en kilometer væk. Drænet er rørlagt fra søen, men løber videre som åbent dræn i en rende ned over engen til Nilen. 

     

Her ses udløbet fra det rørlagte dræn. Det løber videre i venstre siden af billedet....

  

...løber under vejen ud i et lille drikkebassin til skotterne, og fortsætter ned over marken. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvilke smådyr der lever i henholdsvis denne rende, i drikkehullet og i selve bækken. Renden er meget lavvandet det første stykke, men varierer i dybde og strøm ned over marken. Drikkehullet er mere stillestående, og kan være levested for andre dyr end en strømfuld rende. Og Nilen er forholdsvis dyb nogen steder, op til 50 cm. på denne årstid.