mandag den 6. september 2010

Min biotop

Min valgte biotop er 3 ha blandet eng/mose.  Tværs gennem engen løber et åbent dræn, som fører til "Pavebækken" i folkemunde kaldet "Nilen", som løber i markskellet. Denne indgår som en del af biotopen. Engen er på 2 sider delvist omkranset af  små skovarealer med blandet bevoksning, det resterende grænser ud til agerjord og en meget let befærdet vej.   Ca halvdelen af arealet har formentlig gennem generationer været brugt som afgræsning pga fugtige jordbundsforhold som umuliggør kørsel med maskiner. I øjeblikket er engen året rundt hjem for en lille besætning af racen "Skotsk Højlandskvæg" som er kendetegnet ved deres nøjsomhed og evne til naturpleje, da de bla. med stor fornøjelse æder af sivene og dermed forhindrer at det hele ender som sivskov.
Ca. 1/2 ha. hegnes fra i sommerhalvåret, det gødes og der tages 2 slet wraphø. Yderligere ca. 1/2 ha. gødes i foråret, mens resten drives økologisk.

3 kommentarer:

  1. Hej Birgitte

    En skøn plet du har valgt - med gøgeurt og det hele! Jeg er spændt på at følge med...

    Vh Ida

    SvarSlet
  2. Der er mængder af gøgeurter i maj måned, men er i tvivl om der er andre slags end maj-gøgeurt, de forskellige arter ligner hinanden meget, og blomstrer næsten samtidigt.

    SvarSlet
  3. uhm... og højlandskvæg smager skønt ;O)
    -glæder mig osse til at følge med...
    VH Mette

    SvarSlet