tirsdag den 29. november 2011

Stangdukke part 2.

Så er væsnet færdigt! Han udviklede sig til en pirat, derfor kun én hånd, den anden skal monteres med en krog. Håber virkelig han blir lidt kønnere, når han bliver malet og får noget tøj på! :-)



Madlavning til fugle...

Et eksempel på en pædagogisk aktivitet kunne feks være at lave sin egen fuglemad.Jeg vil prøve at lave et fedtholdigt foder med havregryn, frø og nødder.


 Ingredienser: Svinefedt, havregryn, solsikker, fuglenødder (jordnødder)
 og hirsefrø, her i form af en kanarieblanding.


Ingredienserne røres sammen. En god huskeregel er én del fedt
og én del kerner/frø.
 


Massen jævnes ud i et fad og stilles til afkøling. Jeg vil tilbyde foderemnet
på foderbrættet og vælger derfor ikke at gøre yderligere ved den. Man
 kunne også vælge at putte den i net, som de traditionelle foderkugler
og hænge dem op. Eller fylde massen i halve kokosskaller, hule træstykker eller kogler,
 kun fantasien sætter grænser.


Jeg skærer massen ud i firkanter og placerer den på foderbrættet.


 Efter et par timer er ca 1/3 spist, så opskriften lader til at være god nok... :-)

onsdag den 23. november 2011

Fodersteder

Her er de steder jeg fodrer fuglene:


 Et foderhus tæt på køkkenvinduerne. Her får de frøblandingen
 som jeg tilsætter ekstra solsikkefrø, da det er de mange mejsers yndlingsføde.
 Æblerne udfodres på jorden, da det hovedagelig er
solsorte og sjaggere der æder dem. og de vil helst æde på jorden.


 Indtil viderer står foderbrættet på en stige. Det bliver monteret på en
 pænere fod når jeg får tid! Hidtil er sumpmejse, blåmejse, musvit, skovspurv, grønirisk og bogfinke observeret. Det er bare hulens svært at tage billeder af dem!


 Solsikkekerner i ren form på den anden side af huset. Hidtil har jeg observeret sumpmejse, blåmejse og musvit her, men den hænger for langt væk til jeg kan ta billeder.


 Solsikkekerner i ren form foran køkkenvinduet.


 Fedtkugler foran køkkenvinduet.


Disse er først hængt op idag, jeg er spændt på, om fuglene vil komme så tæt på huset. Det håber jeg, så jeg kan tage nogen gode billeder. Der skal bare pudses vinduer først.! :-)


Fuglefoder

Her er de forskellige fodertyper jeg bruger i øjeblikket:

 Til venstre en foderblanding bestående af hirsefrø, hampefrø,
solsikkekerner og havre. I midten solsikkekerner i ren form
 og til højre fedtkugler.


Og æbler. 

Stangdukke part 1.

Fremstilling af stangdukke.

Grundingredienserne - en servietkugle og træmasse.


Hm - al begyndelse er svær!

Herregud, stakkels væsen, hvad skal det
 dog ikke ende med?

Materialet er fantastisk at arbejde med.

Og der skal så lidt til at ændre ansigtets
 udtryk!

Det er supersjovt! Fortsættelse følger...

mandag den 21. november 2011

Skovduerede.

Denne skovduerede er placeret i en kristtjørn i vores have. Jeg ved det er en skovduerede, da jeg så dem flyve frem og tilbage tidligere på året. De udrugede et enkelt kuld unger med held.  

  Set nedefra.


Og oppefra, kunne lige nå derop med kameraet.

Hvad brændestakken gemte...

I denne weekend har vi savet træ.  En brændestak er altid spændende at tage hul på, den gemmer tit på sjove ting. 



En mus har holdt ædegilde.



Også i dén grad! Æggetyv, den har hugget ægget fra vores høns. Men de har nu også en tendens til at gå og drysse med dem, de er fritgående, og ægget er formentlig lagt bag stakken, hvorefter musen har skubbet det ind i sikkerhed, som det ses lå det tæt på jorden.



Her har synderen så boet, en muserede var gemt under de nederste træstykker.


 Når man åbner den kan man se at den er dejligt foret med hønsefjer, et naturligt valg af redemateriale, eftersom brændestakken lå tæt på hønsehuset.




fredag den 18. november 2011

Naturpleje.

Efter at skotterne blev ansat som naturplejere, har de fået  gjort godt indhug i den sivskov, der hastigt bredte sig, og kvalte al anden vækst. Der er stadig flere planter, der får fodfæste, og græsset er også på vej retur.

Græsset vinder gravist indpas i pletter.


Som det ses her, er der visse steder næsten ikke mere siv tilbage, og græsset er igen ved at blive den dominerende vækst. Ser man godt efter kan man se, at der også er forskellige urter, der har fået fodfæste. Nærbillede følger...


torsdag den 17. november 2011

Flise med myregange

Lige et interessant billede fra i sommers. En myreflok havde bygget gange i mellemrummene mellem nogen stablede fortovsfliser. De fik travlt med at fjerne æg og pupper, vi fik faktisk så ondt af dem, at vi opgav at flytte fliserne, så de står der endnu. :-)












Et hundeliv...

Lykken er at være hund og på mosetur! :-)


Mischa, verdens bedste hund!
 Mor: kryds mellem labrador, sct. bernhard, amr. bulldog.
Far: broholmerlignende krydsning med utallige racer i årene.
En badetur betyder en tur på den anden side af tråden.
Træls...! :-)

Jeg er sikker på, at hun fandt flere spor efter dyr end jeg! :-)

Solopgang

På denne årstid står solen op på et humant tidspunkt, hvilket giver mulighed for nogle smukke billeder. Denne var at se d. 4/11.  Flere følger, når solen igen viser sig...



Spor af dyr

Jeg så ikke noget til det vilde dyreliv på turen. Men der var spor...


 Et par majskolber, der utvivlsomt stammer fra de omkringliggende marker. Men de er næppe selvtransporterende, så mon ikke det er enten måger eller kragefugle af en art, der har fløjet dem hertil?


Der foregår også em masse under jorden, mulvarpene arbejder i vildskab på at forberede vinterboligen inden frosten måske sætter en stopper for arbejdet. I modsætning til haveejere er vi ikke kede af deres arbejde, skuddene skubber næringsrig jord op, som gavner græsset. Muldvarpe er naturens pløjemænd, og en vigtig del af naturens kredsløb.


 Denne rest af en fuglerede hang og dinglede i en gren. Den er nok blæst ned, må jo bare håbe, at det først er sket efter ungerne forlod reden..


En samling små "pillelorte" nær halmskuret tyder på, at der har været rådyr på besøg, jeg ved ikke hvilket dyr de ellers skulle stamme fra. Handsken viser størrelsesforholdet.


onsdag den 16. november 2011

Svanetræk

To gange idag trak der svaner hen over biotopen. Den ene gang var der 14 fugle, anden gang kun 3. De støjer en del, både med vingerne og skrig.  





Spor af fugle

På turen ned over engen fandt jeg masser af fjer, små og store, spredt ud over hele arealet. Der var ikke tegn på drab, fjerene lå også for spredt, og på for stort et område til at dette kan være årsagen, så jeg tænker de må være fældet naturligt.

Alle de hvide klatter her er fjer


Småfjer...


Større fjer..



Og store fjer! Hvilken fugl de stammer fra er jeg ikke helt sikker på, men mon ikke det er duer?