tirsdag den 29. november 2011

Madlavning til fugle...

Et eksempel på en pædagogisk aktivitet kunne feks være at lave sin egen fuglemad.Jeg vil prøve at lave et fedtholdigt foder med havregryn, frø og nødder.


 Ingredienser: Svinefedt, havregryn, solsikker, fuglenødder (jordnødder)
 og hirsefrø, her i form af en kanarieblanding.


Ingredienserne røres sammen. En god huskeregel er én del fedt
og én del kerner/frø.
 


Massen jævnes ud i et fad og stilles til afkøling. Jeg vil tilbyde foderemnet
på foderbrættet og vælger derfor ikke at gøre yderligere ved den. Man
 kunne også vælge at putte den i net, som de traditionelle foderkugler
og hænge dem op. Eller fylde massen i halve kokosskaller, hule træstykker eller kogler,
 kun fantasien sætter grænser.


Jeg skærer massen ud i firkanter og placerer den på foderbrættet.


 Efter et par timer er ca 1/3 spist, så opskriften lader til at være god nok... :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar