Sumpmejse

En fugl, som er en rigtig hyppig gæst i vores have er sumpmejsen. Dette forekommer meget logisk, da de omkringliggende arealer for en stor del består af sumpet eng. Sumpmejsen hamstrer, den sidder ikke og spiser på foderbrættet, men flyver i fast rutefart efter solsikker og nødder.

Her er det solsikkerne den er efter, denne automat rummer 1 liter, og tømmes på 3 dage. Foruden sumpmejser er det kun blåmejser og musvitter der forsyner sig, så enten er der mange, eller også får de opbygget kæmpelagre rundt omkring. :-) 

Portræt: Sumpmejsen foretrækker, som navnet siger, fugtige områder. I yngletiden er den tilknyttet løvskove, men kommer også gerne i haver. Den er ikke så almindelig, og på en række øer, bla. Bornholm, Ærø og Samsø,  findes den slet ikke. Den lever naturligt af af insekter og andre smådyr om sommeren, og frø og frugter hamstres om efteråret, og lægges i forråd til vinteren. Denne adfærd er tydelig ved foderbrættet, hvor den flyver i rutefart, byttet gemmer den i revner og sprækker, bag bark osv Utroligt nok kan den huske op til 200 gemmesteder. Sumpmejsen ruger gerne i redekasser, og desuden i naturlige træhuller og forladte spættehuller, men den er også i stand til selv at udhugge et redekammer i en trøsket træstamme. Sumpmejsen er 11,5-13 cm. lang, lægger 7-10 æg, ruger i 14-17 dage, og udruger 1 kuld årlig. Den lever i 2-3 år.
(Kilde: Dybbro, T. & Gejl, L.: (2008): Fuglene på foderbrættet og andre havefugle. Kbh.: Politikens Forlag, og Génsbøl, B. (2011): Fugle ved foderpladsen.Kbh.: Gyldendal )

Stangdukke part 4.

Så skal han have en krop og noget tøj at tage på.

Først formes kroppen af pladevat

og bindes med tynd ståltråd.

Tøjet syes af en gammel undertrøje og en t-shirt. som

ungerne er vokset fra.

Nogle læderrester, som har ligget og krøllet på bunden af en kiste i

30 år, bliver til hat og kappe.

Trøjen syes.

Helt færdig er han ikke endnu, håret og hatten skal limes på, og jeg tror han skal have skæg.

Desuden tror jeg han bliver udstyret med en vandrestav, og øjeklappen og krogen

forsvinder nok. Farvel pirat - goddag til en af Robin Hoods glade svende. Tror jeg... :-)

Stangdukke part 3

Så er tiden kommet til at dukken skal have arme og ben.

Der bores huller i hænder og fødder..

Der saves pinde i de rigtige længder til arme og ben.

Han bindes sammen. Jeg vælger at bruge murersnor.

Det er stærkt, og lemmerne bliver ikke for stive.

Til slut males han med vandfarve, det får ansigtet til helt

at skifte karakter, han ligner ikke så meget en pirat mere...

Den fuglevenlige have

Hvis man gerne vil tiltrække mange forskellige fugle til sin have er der forskellige tiltag man kan gøre.

Ud over at fodre fuglene, er det en god ide at vælge beplantning, som giver et afkast af fuglemad. Her ildtorn, æble, brombær, tjørn og hassel. Desuden er det vigtigt at der er vand til rådighed, et fuglebad kan fint gøre det.

Desuden er store træer vigtigt for mange arter, her en gammel bøg og et gammelt æbletræ, som er bosteder for en masse insekter, har frugter i form af bog og æbler og giver mulighed for redebygning/huller, ly og overblik.

En gammel rådden poppel som denne er fuld af redemuligheder og insekter.

Små stykker vild natur i haven, hvor vilde planter kan få lov at sætte frø, og insekter kan trives er også godt for fuglene. Den fuglevenlige have er ikke nødvendigvis velplejet.

Ligeledes er det vigtigt at der er forskellige muligheder for at bygge rede.

Stor Flagspætte

Som tidligere nævnt er det ikke nemt at fotografere fuglene, da de fodres tæt på vinduerne. Så jeg føler mig virkelig heldig over disse fotos af den store flagspætte.

 Det er en hun, da den ikke har en rød plet i nakken, hvilket dog ikke kan ses på disse billeder.

Vi har mange store gamle træer i haven, og vi hører ofte spætten tromme når den markerer sit territorium.Her sidder den på foderhuset og ser situationen an, inden den flyver over på fedtkuglerne lige foran vinduet. Her har jeg flere gange observeret den, men det er ikke lykkedes at få et foto.

Portræt:Stor flagspætte er den eneste almindelige spætte i Danmark. Den ses for det meste kun i haver, der ligger tæt på skov, og oftest om vinteren, hvor den på foderbrættet går efter nødder og solsikkefrø, ligesom fedtkugler er et hit. Den naturlige føde er insekter, som både fanges i flugten, men også findes ved at hugge huller i træer. Desuden lever den af frø fra kogler, nødder, frugter og svampe, ligesom den kan finde på at stjæle æg og unger fra andre fugles reder.  I marts-april høres spætten ofte i områder med store løvtræer, hvor den trommer sin territoriemarkering. Lyden består af slagserier på ca 20 hak inden for et halvt sekund, jo mere larm jo bedre. Spætten yngler i huller i ældre mørnede træer, redekammeret er ca 20 - 40 cm dybt, og han og hun hjælpes ad med at hugge det ud over en periode på 2-3 uger. Spætten lægger 4-7 æg, som udruges på 10-13 dage. De får kun et kuld årligt, og lever i 5-10år.

OBS - natur. Farvelægningsprojekt med vilde fugle

En god måde at lære at kende fuglenes farver og mønstre er ved at farvelægge dem, med udgangspunkt i egne observationer og med støtte fra en fuglebog.   

 På websiden http://obsnatur.dk/  har jeg fundet dette materiale med fugle i stregtegning, som kan farvelægges.

 Dette er en god aktivitet for "små fuglekiggere", da det hjælper med at huske fuglenes udseende, så de er nemmere at genkende næste gang de observeres. Siden, som er oprettet af friluftsrådet, har de seneste år organiseret forskellige "jagter" og tællinger af dyr, herunder også fugle, som alle, børn som voksne, børnehaver og skoler kan deltage i. Desværre er der ingen fugletælling i år, men man kan jo lade sig inspirere, og lave sin egen.   

Her en blåmejse, farvelagt af min 10-årige datter. Arbejdet med at farvelægge fuglene og slå dem op i fuglebogen for at få de nøjagtige farver, har bestemt skærpet hendes interesse for fugleobservationer. Så selv om det kan virke lidt "styret", at fuglene blot skal farvelægges, er det en super aktivitet, som måske netop er god, fordi den er så overskuelig. Billederne kan frit downloades her:   http://obsnatur.dk/media/bin_files/53431.farvefugle.jeb.pdf

Skovspurven

Det er ikke nemt at "få ram" på fuglene på brættet, de kan åbenbart tydeligt se mig bag ruderne, og de vender ikke tilbage før jeg går. Jeg har dog været heldig et par gange...

Skovspurve vrimler det med, når de er flest er der mellem 30 og 40.

De er meget sjove (og støjende) men ret dominerende. Mejserne flyver

 dog til og fra, og grønirisk og bogmejse viser sig også engang imellem.

PORTRÆT: Skovspurvenkan let forveksles med gråspurven, men kan skelnes fra denne på den sorte kindplet. Skovspurven er en standfugl, som er almindelig i hele landet. Der er ikke forskel på hanner og hunner. Skovspurven yngler gerne i træer langt fra bebyggelse, men har også tilpasset sig at leve tæt på mennesker og ynger også gerne i tilknytning til bygninger og i redekasser. Den lægger 4-6 æg, får 2-3 kuld årligt og ruger 11-13 dage. Levealderen er 2-5 år. Skovspurvens vigtigste føde er ukrudtsfrø, insekter og andre smådyr, og den er en hyppig gæst på foderbrættet i villa og parcelhushaver. Det er en meget social fugl, som ofte fouragerer i flok, i pauser  mellem fødesøgning klumper de tæt sammen i buske, ofte meget støjende. Arten er i fremgang, og den tiltagende vinterfodring har givetvis betydning for antallet af fugle, som vurderes at have rundet en halv million ynglepar, og er dermed en af landets talrigeste fugle.

(Kilde: Dybbro, T og Gejl, L (2006):

Fuglene på foderbrættet. 1 udgave, København:Politikens Forlag) 

Nattefrost

Vi har ikke haft megen frost endnu, men nu begynder vinteren at bide.

Flot ser det ud når græsset er dækket med rim.

For mange planter er det dog dødsstødet, en brændenælde som denne tåler ikke mange frostgrader før den visner ned.

Solnedgang d. 8/12

De flotte lyserøde farver ses på himlen inden solen står op. Derefter ændrer farverne sig mere og mere over i det gyldne, efterhånden som solen nærmer sig horisonten. Når den først er stået op forsvinder farverne hurtigt. De første 3 billeder er taget fra haven.

10 min. inden solopgang.

På dette billede er den stået op, men kan endnu ikke ses i haven.

Så kigger den også igennem her.

De sidste 3 er taget fra biotopen.

Lige før den står op.

Her har den lige vist sig.

Over halvvejs oppe.

Her er den helt oppe, men taget fra en lidt anden vinkel.

Solnedgang d. 30/11

Så forsvandt skydækket endeligt, og med lidt held skulle der nu være mulighed for at få nogen flotte solopgange i kassen. Denne var nu ikke specielt imponerende, men det var rart at se solen igen! :-)