Det er ikke nemt at "få ram" på fuglene på brættet, de kan åbenbart tydeligt se mig bag ruderne, og de vender ikke tilbage før jeg går. Jeg har dog været heldig et par gange...
Skovspurve vrimler det med, når de er flest er der mellem 30 og 40.
De er meget sjove (og støjende) men ret dominerende. Mejserne flyver
dog til og fra, og grønirisk og bogmejse viser sig også engang imellem.
PORTRÆT: Skovspurvenkan let forveksles med gråspurven, men kan skelnes fra denne på den sorte kindplet. Skovspurven er en standfugl, som er almindelig i hele landet. Der er ikke forskel på hanner og hunner. Skovspurven yngler gerne i træer langt fra bebyggelse, men har også tilpasset sig at leve tæt på mennesker og ynger også gerne i tilknytning til bygninger og i redekasser. Den lægger 4-6 æg, får 2-3 kuld årligt og ruger 11-13 dage. Levealderen er 2-5 år. Skovspurvens vigtigste føde er ukrudtsfrø, insekter og andre smådyr, og den er en hyppig gæst på foderbrættet i villa og parcelhushaver. Det er en meget social fugl, som ofte fouragerer i flok, i pauser mellem fødesøgning klumper de tæt sammen i buske, ofte meget støjende. Arten er i fremgang, og den tiltagende vinterfodring har givetvis betydning for antallet af fugle, som vurderes at have rundet en halv million ynglepar, og er dermed en af landets talrigeste fugle.
(Kilde: Dybbro, T og Gejl, L (2006):
Fuglene på foderbrættet. 1 udgave, København:Politikens Forlag)