Iceart.

Jeg vil prøve at male mønstrene som luften danner under isen. Jeg vælger dog at bruge en anden vandpyt end den tidligere nævnte, som lå i vejkanten.

Lige uden for havedøren er der en passende vandpyt, hvor fliserne er sunket. Her lå engang en brønd, som vi fyldte op da vi lagde terrassen. Noget tyder dog på, at vi sjuskede med komprimeringen! :-)

Denne vandpyt har også interessante mønstre.

Takket være en kunstinteresseret datter har jeg alt udstyret.

 Jeg starter med dette mønster, det ligner en mand der drikker.

 Da malingen er vandbaseret går den i forbindelse med isen, så der skal
 bruges meget farve, for ellers bliver det for tyndt.

Det er faktisk pivkoldt, og det bliver snart nødvendigt med handsker og et tæppe til
 knæene, for kulden kommer krybende!

Det minder lidt om tegnelegen med krusedullemønstret,

som udfyldes med farver.

De fine detaljer kan ikke males op, fordi malingen går i forbindelse med isen,

og der derfor skal et tykt lag på.

Ormedyr...

En hane...?

Det endelige resultat....

holdt ikke længe. Her 3 timer senere...

Luftboblen som inspirerede til hanen kan atter ses... 

Ormedyrene har også mistet karaktertrækkene...

 Malingen må have et lavere frysepunkt end vand,

for isen er smeltet meget mere der, hvor der er malet.

Kunstværket havde en kort levetid, men det var sjovt!  Nu er det dækket af sne, og når den smelter, er der formentlig ingen spor tilbage. Kun billederne. :-)

"Katte-is"

Inden sneen kom, nåede jeg at tage disse billeder af det vi som børn kaldte "katteis".

 Luften under isen danner de mest fantastiske mønstre.

 Der skal ikke meget fantasi til at se, at dette er en fisk.

Og dette er et dyrehoved af en slags.

 Og hvad kan fantasien mon få ud af dette billede? En finger? Et leddyr?

  

På afstand kan jeg se flere forskellige former, som i fantasien bliver til dyr. Det kunne være sjovt at farvelægge mønstrene og se, hvad de udvikler sig til.

Så meget i sådan en lille vandpyt i vejkanten. Træsko viser størrelse. :-)

Altocumulus.

23/1 kl ca. 13.30.

 Dette billede er taget mod vest, skyerne er af typen altocumulus, som er kendetegnet ved at ligne små hvide eller grå totter i mønstre.

 

Dette billede er taget mod sydøst samtidig som ovennænte, her ses altocumulus-mønstret tydligere.

Dette billede er taget ud over min biotop, mod nord, en time senere. Det er også altocumulus, grunden til at de er grå og ser mere tætte ud, er vinklen billedet er taget i, afstanden og solens stråler.

Altocumulusskyer hører til de mellemhøje skyer, hvilket vil sige, at de optræder i to til fire kilometers højde i polare egne, to til syv kilometers højde i tempererede egne og to til otte kilometers højde i tropiske områder.

De dannes ofte i udkanten af et udstrakt lag af opstigende luft eller som et resultat af turbulens eller konvektion i det mellemhøje niveau. Altocumulus kan også dannes på grund af en forøget størrelse eller tykkelse i de mindste dele af et Cirrocumuluslag, ved opsplitning af et Statocumuluslag eller ved omdannelse af Altostratus eller Nimbostratus. (Kilde: DMI - Kend din sky )

De 3 bukkebruse og trolden males.

Efter nogen timer tid i ovnen ved 60 graders varmluft er figurene endelig ved at være så tørre de kan males.

De bliver malet med acrylfarve, hvid som grundfarve. Forinden er svindrevnerne lappet med modellerpasta.

Horn og klove males, og de får udtryk.

Så er de færdige. De står i nogle ret sjove positioner, og deres udtryk er ret pudsigt. Jeg tror dog, de ville vække begejstring i en børnehave, og kan fint bruges til at illustrere evetyret om de 3 bukkebruse. Trolden har fået monteret hår...

... fra Kashmirs hale. Heste har meget lidt følelse i haleroden, og man kan tynde den ud uden problemer. :-)

Solopgang d. 10/1 - 2012

 Ingen solopgange er som bekendt ens, så her er lige en sidste af slagsen, når jeg nu alligevel var derude. :-)

Artsfattigdom...

Agerjorden..

Her ses tydeligt skellet mellem agerjord og eng i form af en ændring i jordens niveau. Dette er formentlig opstået af to grunde: Ploven har flyttet jorden nedad mod hegnet, og på den anden side af hegnet har dyrene trådt jorden ud mod det mere fugtige område. I vækstsæsonen hegner vi stadig området ind, men om vinteren fjernes hegnet, så dyrene har adgang.

Bevoksningen består hovedsageligt af forskellige græsser, der er slet ikke samme artsrigdom her, som på engen.

Lidt kløver gror der dog på dette billede. Græsset blev omlagt for ca. 10 år siden, og tilsået med en græs/kløverblanding. Skulle der kunne høstes et optimalt udbytte, ville man lægge marken om med 2 - 4 års mellemrum. Dette gør man både for at få vendt jorden, for at få en større andel af de mest velegnede græsarter og kløver, som bliver udkonkurreret med tiden, og for at fjerne ukrudtspresset. Selv om dette stykke jord er artsfattigt i forhold til engen, er det dog langt mere mangfoldigt end intensivt dyrket græs.

Kigger man godt efter, er der på denne plet faktisk masser af småplanter i bunden. Udover vejbred, (den store plante) gror der ærenpris og ranunkel og et par andre jeg ikke kan identificere.  Den milde vinter har givet forskellige vilde planters frø mulighed for at spire, og etablere sig godt, mens græsset er bidt helt ned og er ude af vækst. Så snart græsset gødes og får lov at vokse sig stort, vil de fleste dog gå til at mangel på lys, eller leve et kummerligt liv i bunden af græsset. Undtaget er skræppe, tidsel, mælkebøtte og vejbred, som trives fortrindeligt.

Okker

I mosen er der okkerforekomster. Okker stammer fra pyrit, en kemisk forbindelse mellem jern og svovl, som findes i jordbunden. Når pyrit kommer i kontakt med ilt, dannes der okker. Okker er medvirkende til at gøre vandet surt, og er mange steder et stort problem i vandløb og søer, da det lægger sig som et lag på bund og planter, og derved hindrer fotosyntesen. Her findes okkerforekomsten hovedsagelig i dyrenes fodspor, hvor jorden er trådt op, og pyritten dermed er blevet udsat for ilt.  

Okkeren ligger som et tyndt lag ovenpå jorden hvor den er trådt op af dyrene. På denne fugtige tid af året er området meget vådt, en stor del er utilgængeligt medmindre man ifører sig waders.

På tæt hold ser det ud som små hårde knolde -

Men når man tager dem op er de helt bløde og smattede som tyndt mudder.

Figurer i papmasché - pulp

De tre bukkebruse.

Først formes skelettet i hønsetråd.

Derefter formes papirmassen over trådskelettet. Her er det mellemste bukkebruse som er under udformning.

Så er den største bukkebruse færdig. Den er våd og tung, jeg er spændt på tørretiden! Det havde nok været mere smart at beklæde trådformen, så dyret havde været hult.

En hund (der egentlig skulle have været en hest :-)) så også dagens lys.

De tre bukkebruse, en trold, en hund og en skål, et døgn senere. Kun den lille bukkebruse er ved at have tøtte pletter yderst på hornene og på benene, selv om de står på et varmt badeværelsesgulv. Jeg håber ikke de skrumper så meget at de revner, eller at trådskelettet kommer frem.

Fremstilling af papmasché - pulp.

Så er det vist på høje tid at få lavet de figurer i papmasché, som jeg bestemte mig for.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at fremstille figurene til et fortællesæt til de 3 bukkebruse. (Med inspiration fra Rikkes fortællesæt i DKK.) Om det kan lade sig gøre i virkeligheden vil tiden vise.

Jeg skal først have lavet pulpen. En stak aviser klippes og rives i stykker på ca 3x3 cm.

De overhældes med kogende vand, og kan så få lov at stå og trække et par dage. Jeg har husket atamonen, da det ellers rådner eller mugner. Selve formningen må vente til weekenden, da ungerne meget gerne vil deltage. Håber de kan nå at tørre inden udstillingen næste fredag!

De opblødte aviser røres godt sammen med piskeris påmonteret boremaskine.

Massen hældes op i et klæde, og står og drypper af i en sigte. Da de havde stået der et par timer, var der stadig masser af vand i, så jeg pressede noget mere ud. Præcis hvor vådt det skal være ved jeg ikke, men jeg presser så meget ud at det er fugtigt, uden at være drivvådt.

Massen skal til sidst røres op med tapetklister og snedkerlim, efter opskriften: 2 simål papirmasse, 2 grydeskefulde tapetklisterpulver og 2 grydeskefulde snedkerlim. Hvor store si og grydeske skal være, melder opskriften ikke noget om, så det er helt på slump!