Artsfattigdom...

Agerjorden..

Her ses tydeligt skellet mellem agerjord og eng i form af en ændring i jordens niveau. Dette er formentlig opstået af to grunde: Ploven har flyttet jorden nedad mod hegnet, og på den anden side af hegnet har dyrene trådt jorden ud mod det mere fugtige område. I vækstsæsonen hegner vi stadig området ind, men om vinteren fjernes hegnet, så dyrene har adgang.

Bevoksningen består hovedsageligt af forskellige græsser, der er slet ikke samme artsrigdom her, som på engen.

Lidt kløver gror der dog på dette billede. Græsset blev omlagt for ca. 10 år siden, og tilsået med en græs/kløverblanding. Skulle der kunne høstes et optimalt udbytte, ville man lægge marken om med 2 - 4 års mellemrum. Dette gør man både for at få vendt jorden, for at få en større andel af de mest velegnede græsarter og kløver, som bliver udkonkurreret med tiden, og for at fjerne ukrudtspresset. Selv om dette stykke jord er artsfattigt i forhold til engen, er det dog langt mere mangfoldigt end intensivt dyrket græs.

Kigger man godt efter, er der på denne plet faktisk masser af småplanter i bunden. Udover vejbred, (den store plante) gror der ærenpris og ranunkel og et par andre jeg ikke kan identificere.  Den milde vinter har givet forskellige vilde planters frø mulighed for at spire, og etablere sig godt, mens græsset er bidt helt ned og er ude af vækst. Så snart græsset gødes og får lov at vokse sig stort, vil de fleste dog gå til at mangel på lys, eller leve et kummerligt liv i bunden af græsset. Undtaget er skræppe, tidsel, mælkebøtte og vejbred, som trives fortrindeligt.