Den del af min biotop, som er mose, er formentlig en gammel sø, som gennem tiden er blevet fyldt op. På disse fotos fra google maps ses konturerne tydeligt, men nede på jorden er overgangen mellem mose og eng mere gradvis. Den grænse som er så tydelig på disse luftfotos er usynlig i jordniveau.
Denne trekant udgør størstedelen af min biotop. Nederste venstre hjørne er agerjord, som er hævet i niveau i forhold til engen. Grænsen er tydelig at se. I trekantens øverste vinkel ses en cirkel, som udgør størstedelen af mosen. Lidt skråt ned til højre ligge endnu et lille moseområde, det mest utilgængelige, da ca 5 m2 er "bundløst. Dette har formentlig også engang været en lille sø. Resten af området er eng, mere eller mindre fugtigt.
Her ses det runde moseområde mere tydeligt. Det var som tidligere nævnt tæt tilgroet med tagrør, men de er nu græsset ned i niveau med græsset. Det er ret tydeligt, at området engang har været sø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar