Viser opslag med etiketten Fauna. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fauna. Vis alle opslag

mandag den 21. november 2011

Skovduerede.

Denne skovduerede er placeret i en kristtjørn i vores have. Jeg ved det er en skovduerede, da jeg så dem flyve frem og tilbage tidligere på året. De udrugede et enkelt kuld unger med held.  

  Set nedefra.


Og oppefra, kunne lige nå derop med kameraet.

Hvad brændestakken gemte...

I denne weekend har vi savet træ.  En brændestak er altid spændende at tage hul på, den gemmer tit på sjove ting. 



En mus har holdt ædegilde.



Også i dén grad! Æggetyv, den har hugget ægget fra vores høns. Men de har nu også en tendens til at gå og drysse med dem, de er fritgående, og ægget er formentlig lagt bag stakken, hvorefter musen har skubbet det ind i sikkerhed, som det ses lå det tæt på jorden.



Her har synderen så boet, en muserede var gemt under de nederste træstykker.


 Når man åbner den kan man se at den er dejligt foret med hønsefjer, et naturligt valg af redemateriale, eftersom brændestakken lå tæt på hønsehuset.




torsdag den 17. november 2011

Spor af dyr

Jeg så ikke noget til det vilde dyreliv på turen. Men der var spor...


 Et par majskolber, der utvivlsomt stammer fra de omkringliggende marker. Men de er næppe selvtransporterende, så mon ikke det er enten måger eller kragefugle af en art, der har fløjet dem hertil?


Der foregår også em masse under jorden, mulvarpene arbejder i vildskab på at forberede vinterboligen inden frosten måske sætter en stopper for arbejdet. I modsætning til haveejere er vi ikke kede af deres arbejde, skuddene skubber næringsrig jord op, som gavner græsset. Muldvarpe er naturens pløjemænd, og en vigtig del af naturens kredsløb.


 Denne rest af en fuglerede hang og dinglede i en gren. Den er nok blæst ned, må jo bare håbe, at det først er sket efter ungerne forlod reden..


En samling små "pillelorte" nær halmskuret tyder på, at der har været rådyr på besøg, jeg ved ikke hvilket dyr de ellers skulle stamme fra. Handsken viser størrelsesforholdet.


onsdag den 16. november 2011

Spor af fugle

På turen ned over engen fandt jeg masser af fjer, små og store, spredt ud over hele arealet. Der var ikke tegn på drab, fjerene lå også for spredt, og på for stort et område til at dette kan være årsagen, så jeg tænker de må være fældet naturligt.

Alle de hvide klatter her er fjer


Småfjer...


Større fjer..



Og store fjer! Hvilken fugl de stammer fra er jeg ikke helt sikker på, men mon ikke det er duer?




onsdag den 26. oktober 2011

Puppefund.

Kæmpepuppe

.





Denne puppe fandt jeg først i oktober, da vi gravede stolper ned til et nyt fodersted til skotterne. Jeg har aldrig set så stor en puppe før, den var 7-8 cm lang. Det er endnu uvist hvilket væsen den rummer, men det må da blive ret stort! Den blev efter fotografering lagt tilbage i ca samme dybde.

tirsdag den 25. oktober 2011

Bille

Uidentificeret bille



En indtil videre uidentificeret bille fundet tæt på bækken sidst i marts.



Spor i sneen.


Harespor.

En hård vinter.



Hjortefod.





På en vandretur over engen i det tidlige forår, da sneen lige var smelltet, kom vores hund glad og stolt med dette fund: Et hjorteben. Der har ikke lagt kadavere på marken, så hvor benet er kommet fra står hen i det uvisse. Der var ikke kød på, men umiddelbart heller ikke tandmærker efter f.eks. en ræv som havde gnavet det rent. Det virkede dog ret friskt, så man må formode at dyret er dødt i løbet af denne vinter.

 Hejrenæb.


Et andet fund, dette i januar, bestod af resterne et fiskehejrenæb. Vi ser ofte hejrer, de holder til ved bækken i skovbrynet, og vi fandt også næbbet tæt herved. Hvor resten af fuglen var blevet af, står hen i det uvisse.