Viser opslag med etiketten Fauna.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fauna.. Vis alle opslag

tirsdag den 13. december 2011

Stor Flagspætte

Som tidligere nævnt er det ikke nemt at fotografere fuglene, da de fodres tæt på vinduerne. Så jeg føler mig virkelig heldig over disse fotos af den store flagspætte.
 Det er en hun, da den ikke har en rød plet i nakken, hvilket dog ikke kan ses på disse billeder.


Vi har mange store gamle træer i haven, og vi hører ofte spætten tromme når den markerer sit territorium.Her sidder den på foderhuset og ser situationen an, inden den flyver over på fedtkuglerne lige foran vinduet. Her har jeg flere gange observeret den, men det er ikke lykkedes at få et foto.

Portræt:Stor flagspætte er den eneste almindelige spætte i Danmark. Den ses for det meste kun i haver, der ligger tæt på skov, og oftest om vinteren, hvor den på foderbrættet går efter nødder og solsikkefrø, ligesom fedtkugler er et hit. Den naturlige føde er insekter, som både fanges i flugten, men også findes ved at hugge huller i træer. Desuden lever den af frø fra kogler, nødder, frugter og svampe, ligesom den kan finde på at stjæle æg og unger fra andre fugles reder.  I marts-april høres spætten ofte i områder med store løvtræer, hvor den trommer sin territoriemarkering. Lyden består af slagserier på ca 20 hak inden for et halvt sekund, jo mere larm jo bedre. Spætten yngler i huller i ældre mørnede træer, redekammeret er ca 20 - 40 cm dybt, og han og hun hjælpes ad med at hugge det ud over en periode på 2-3 uger. Spætten lægger 4-7 æg, som udruges på 10-13 dage. De får kun et kuld årligt, og lever i 5-10år.

onsdag den 16. november 2011

Svanetræk

To gange idag trak der svaner hen over biotopen. Den ene gang var der 14 fugle, anden gang kun 3. De støjer en del, både med vingerne og skrig.  





tirsdag den 19. oktober 2010

Hundestejler



En fisketur i bækken gav gevinst i form af 4 hundestejler.

Én 3-pigget  udgave det første sted vi fiskede. Ellers kun tanglopper og et enkelt vårfluelarvehylster, men det var lukket i begge ender. Ved ikke om den var død eller bare gået i vinterhi.



Længere nede fangede vi 3 hundestejler, denne gang den 9-piggede udgave.


Det er ikke nemt at se de 9 små pigge, men de er der. Ellers fandt vi kun tanglopper, tror det er for sent på året nu til at finde ret meget andet.

fredag den 1. oktober 2010

Regnløje?

  Så kom turen til drikkehullet. Havde ikke de store forventninger, hullet er lavvandet, bliver tit trådt op og mudret til, og brugt som wc - kvæg har ikke de pæneste manerer!


Her er drikkehullet..


Men vi fangede en fisk, ca. 7-8 cm lang. Mit bud må blive en "regnløje", det er den, der ligner mest i de bøger jeg har. Men det kan nok også være noget yngel af en slags. Er der nogen fiskekyndige mellem læserne? :-)




                                   
                                                                                 
Ud over denne fisk fandt vi kun ferskvandstanglopper.






Vårfluelarver og ferskvandstanglopper.

Jeg vil prøve at undersøge, hvilke dyr der lever i henholdsvis renden, drikkebassinet og bækken. Jeg starter med at fiske i renden ca. 3 og 15 meter fra udløbet.



 Der var rig gevinst i fangstnettet. Meget store mængder af ferskvandstanglopper i alle størrelser (de tynde, aflange skikkelser på billedet) Og vårfluelarver fint pakket ind i hylstre af sandkorn. På dette billede ses to, man kan se, at den til venstre er ved at stikke snuden ud, hvis man kigger godt efter.
 ,


Min telefon er ikke specielt god til makrooptagelser, men en vårfluelarve er det!




Endnu et par eksemklarer. Der var ganske mange, ca. 10 fangede vi i 5 forsøg. Da vårfluelarver er ret følsomme overfor forurening er det et godt tegn på rent vand. Hvilket jo er ret betryggende, da skotterne drikker vandet.
Men sjovt nok fandt vi ikke andre arter end tanglopper og vårfluelarver, til gengæld var der MANGE tanglopper, vaskebaljen var helt levende!



søndag den 19. september 2010

Springfrø.

Mine piger elsker en tur ud over marken, så jeg er sikker på altid at have hjælpere og selskab. På turen idag så vi flere frøer springe i ly, og væk var de! Men det lykkedes dog Signe at fange en. Det er en Springfrø, "Rana Dalmatina" som ifgl. leksikon findes i det sydlige Danmark, og holder til i åbne skovarealer i nærheden af vandløb. Vi fandt den da også i mosen, ca. 20 meter fra åen, og der er skov lige på den anden side.