Okker

I mosen er der okkerforekomster. Okker stammer fra pyrit, en kemisk forbindelse mellem jern og svovl, som findes i jordbunden. Når pyrit kommer i kontakt med ilt, dannes der okker. Okker er medvirkende til at gøre vandet surt, og er mange steder et stort problem i vandløb og søer, da det lægger sig som et lag på bund og planter, og derved hindrer fotosyntesen. Her findes okkerforekomsten hovedsagelig i dyrenes fodspor, hvor jorden er trådt op, og pyritten dermed er blevet udsat for ilt.  

Okkeren ligger som et tyndt lag ovenpå jorden hvor den er trådt op af dyrene. På denne fugtige tid af året er området meget vådt, en stor del er utilgængeligt medmindre man ifører sig waders.

På tæt hold ser det ud som små hårde knolde -

Men når man tager dem op er de helt bløde og smattede som tyndt mudder.

Gammel sø

Den del af min biotop, som er mose, er formentlig en gammel sø, som gennem tiden er blevet fyldt op. På disse fotos fra google maps ses konturerne tydeligt, men nede på jorden er overgangen mellem mose og eng mere gradvis. Den grænse som er så tydelig på disse luftfotos er usynlig i jordniveau.

  Denne trekant udgør størstedelen af min biotop. Nederste venstre hjørne er agerjord, som er hævet i niveau i forhold til engen. Grænsen er tydelig at se. I trekantens øverste vinkel ses en cirkel, som udgør størstedelen af mosen. Lidt skråt ned til højre ligge endnu et lille moseområde, det mest utilgængelige, da ca 5 m2 er "bundløst. Dette har formentlig også engang været en lille sø. Resten af området er eng, mere eller mindre fugtigt.

Her ses det runde moseområde mere tydeligt. Det var som tidligere nævnt tæt tilgroet med tagrør, men de er nu græsset ned i niveau med græsset. Det er ret tydeligt, at området engang har været sø.

Naturpleje.

Efter at skotterne blev ansat som naturplejere, har de fået  gjort godt indhug i den sivskov, der hastigt bredte sig, og kvalte al anden vækst. Der er stadig flere planter, der får fodfæste, og græsset er også på vej retur.

Græsset vinder gravist indpas i pletter.

Som det ses her, er der visse steder næsten ikke mere siv tilbage, og græsset er igen ved at blive den dominerende vækst. Ser man godt efter kan man se, at der også er forskellige urter, der har fået fodfæste. Nærbillede følger...

Bille

Uidentificeret bille

En indtil videre uidentificeret bille fundet tæt på bækken sidst i marts.

Forårsblomster.

Engkabbelejer

Engkabbelejer fundet i mosen midt i april. De vokser der i stort antal, og som det ses på nederste billede er de nu også så småt ved at brede sig ind i den nu nedgræssede sivskov.  

Spor i sneen.

Harespor.

En hård vinter.

Hjortefod.

På en vandretur over engen i det tidlige forår, da sneen lige var smelltet, kom vores hund glad og stolt med dette fund: Et hjorteben. Der har ikke lagt kadavere på marken, så hvor benet er kommet fra står hen i det uvisse. Der var ikke kød på, men umiddelbart heller ikke tandmærker efter f.eks. en ræv som havde gnavet det rent. Det virkede dog ret friskt, så man må formode at dyret er dødt i løbet af denne vinter.

 Hejrenæb.

Et andet fund, dette i januar, bestod af resterne et fiskehejrenæb. Vi ser ofte hejrer, de holder til ved bækken i skovbrynet, og vi fandt også næbbet tæt herved. Hvor resten af fuglen var blevet af, står hen i det uvisse.

Sivskoven

Tegn på ny mangfoldighed i sivskoven.

Jeg har undersøgt, hvilke planter der kan få fodfæste i sivskoven nu hvor den bides ned, og der dermed kommer lys til bunden. Det er svært at bestemme planterne uden blomster, men jeg er ret sikker på, at den ene af planterne her er gederams. Den anden, med de runde blade ved jeg ikke hvad er for en, men det vil jeg holde øje med næste sæson. Ud over disse to har jeg også fundet skræppe, ranunkel og tidsel, og et par enkelte andre jeg ikke kan bestemme uden blomster. Det bliver spændende at se, om sivskoven med tiden helt eller delvist forsvinder og erstattes af en mere mangfoldig vækst.

Maj-gøgeurt og lysesiv

To markante planter i mosen er gøgeurt og lysesiv.

Majgøgeurten tilhører orkidéfamilien, og er fredet i DK. De blomstrer i maj - juni, disse billeder er fra foråret 2010. Der er  mange af dem, flere hundrede, de gror pletvis tæt på sivskoven i det fugtige område.

Som det ses står de jævnt fordelt og ret tæt, på dette billede var de ikke alle sprunget ud.

En anden markant plante i mosen er lysesivene.

Trævlekrone.

Trævlekrone.

Der er ikke mange farver tilbage på blomsterne. Men jeg fandt en enkelt, "Trævlekrone", Den er almindelig i fugtige enge og moser, og jeg fandt den også i den fugtige afdeling.

Artsrigdom..

Selv om det måske er lidt svært at se på dette billede, gemmer der sig mange forskellige urter blot på dette lille udsnit. Billedet er taget i den våde del, tæt på sivskoven.

Naturpleje..

Som det ses her, er skotterne glade for at gnave af sivene. Der er ellers rigeligt af mere let fordøjeligt græs, men i modsætning til mere domesticerede kvægracer, æder de også gerne de mere grove planter. Denne nedgnavning giver lys i bunden til andre planter, og der er så småt begyndt at komme andre urter i sivskoven. Skotterne har afgræsset arealet i 3 år, inden da gik der noget tungt krydsningskødkvæg, og de gik ikke i den våde del af mosen, de var simpelthen for tunge og sank dybt i, og da der var masser af græs andre steder, var der ingen grund til at gå i den sumpede del. Sivskoven har bredt sig voldsomt i de 12 år, vi har haft arealet, det var lejet ud, og der var ikke dyr nok til at græsse det ibund. Derfor valgte vi selv at købe nogen dyr til at afgræsse det, og den skotske højlandsrace var et naturligt valg, da de kan gå ude hele året og er fantastiske til naturpleje.

Skræpperne derimod, som ses her, rører de ikke. De er let giftige, men ædes til gengæld gerne, når de er slået og har tørret lidt, da giften derved forsvinder. Der er bare så mange af dem, og de spreder sig!