Lidt af hvert på bålet...

For sjov prøver vi også et par æggeopskrifter, bare et æg af hver slags, stegte bananer og pandekager.

Bananer i egen skal på en bund af saltdej (som værn mod gløderne) og æg i ler..

 Æg i kartoffel: Kartoflen udhules, ægget hældes i, låg på, bage i gløderne og så...

 MUMS! Delt af 4 personer, spist på stedet med kniv, det smagte af mere. Kunne dog godt ha brugt lidt salt, men ingen gad hente det. Hvis den 10-årige her ser ud til at have sminke på, er det rigtigt, det er resterne af sminken efter udklædningen til formiddagens rasletur. :-)

 Nok til alle... :-)

 Her ses kartoffelægget (uden låg) under bagningen sammen med bananerne.  De fik for meget, men  smagte ellers fint!

 Ægget i ler bestod af et æg i skal, pakket ind i ler. Da jeg nu har ler hjemme til lerprojektet, synes jeg det var passende at prøve denne opskrift. Men ak, under stegningen eksploderede lerægget med et ordenligt brag. Her er de sørgelige rester, en lerskal med en smule hvide, resten af ægget var væk, og er i skrivende stund ikke fundet. Denne opskrifr kan ikke anbefales, medmindre der bores et lufthul i æggeskal og ler. Vi var heldige, at vi ikke blev ramt, for der var knald på!

Bananerne fik kun svag varme, men de fik alligevel for meget. Ovenpå den ene banan ses et hvidløg, som skulle være landet i gløderne. Hvordan resultastet af det blev, står hen i det uvisse, for ingen huskede at fiske det op...

 Pandekagerne, bagt på en ny pande beregnet til bål, som vi investerede i i efteråret, men aldrig har fået indviet...

....fik en hurtig ende! :-) Vi nåede at bage 3 før dejen røg på jorden. Men vi fandt ud af, at de skal bage ret så længe, og at de skal være tykkere, end dem man steger på panden indendørs, da de ellers brænder fast til panden og går i stykker. Den ene, der lykkedes smagte dog helt fint. Til denne dej var der også brugt valle fra gårsdagens osteproduktion.

Fastelavnsboller i grydeovn

Da det nu ER fastelavnssøndag, er fastelavnsboller et must. Vi bruger en opskrift med gærdej og creme, og igen bruger vi valle som vædske.

 En gammel emaljeret jerngryde, som har tjent som drikketrug

for fjerkræ i mange år, skures og fyldes med lerblandet sand, tyvstjålet på naboens mark,

 hvor der er en grusbakke. Det er godt nok ret fugtigt, men mon ikke det går?

 Godt at have hjælpere i køkkenet. Det er dog efterhånden ret kaotisk, Næste gang laver vi helt bestemt færre retter, og starter lidt før! :-)

  Bollerne kommer i gryden og bager i lang tid! Da sandet er så vådt bliver de nærmest dampbagt.

Grunden til den lange bagetid skyldes nok også det våde sand.

 Men alting tager lang tid pga blæsten, som stjæler varmen.

 Resultatet er simpelthen fantastisk. Bollerne er fint hævede, og har en lækker fugtig konsistens, nok pga. "dampbagningen"

 De fyldes med hindbærflødeskum. I forvejen er der indbagt creme i.

De er simpelthen bare SÅ gode. Grydeovnen bliver fast tilbehør på vores nye bålplads, det er helt sikkert! Den mørke klat ved siden af, er den bagte banan..

Urtepottebrød

En spændende opskrift, der må prøves er urtepottebrød.

Dejen er en almindelig gærdej med hvede og grahamsmel, istedet for mælk bruges dog

 vallen fra gårsdagens osteproduktion.

 Vi laver 4 brød. Som dog bliver til 3. Shit happens.. :-)

 Brødene hæver fint.

 Det hele tager lang tid, fordi det blæser så meget, og varmen derfor blæser væk. Det bliver mørkt...

 ..men det har jo også sin charme!

 De færdige brød. De var længe om at blive bagt i midten, og har derfor en tyk sort skorpe.

 De dufter skønt, og smager også helt fint.

Skorpen er dog uspiselig, og der går en del til spilde.

De skulle have haft mindre varme, men det er svært at regulere.

Men øvelse gør mester, så det går nok bedre næste gang.

Mad bagt i saltdej

Hovedretten består af nakkesteg og kartofler bagt i saltdej i gløderne.

            Kød og bagekartofler pakkes ind i saltdej. Dejen blandes i forholdet mel og salt 2:1.

 De lægges i gløderne. Stegetiden er meget afhængig af mængde og temperatur på gløderne. I opskriften stod der ca 1 time, vores fik tæt på to, men kartoflerne især var også lidt overdone.

 Kødet var supermørt og saftigt, og havde en let salt smag efter saltdejen. Superlækkert!

 Kartoflerne i indpakning

 Saltdejen er helt sort og sveden og meget hård.

 Kartoflerne er gode, de har dog fået lidt for meget. Det er svært at vurdere stegetiden.

 Så må der nydes. Smør og hvidløg sætter prikken over i'et.

Madbålet.

Da det andet bålsted nu ikke kunne nå at blive færdigt, må vi etablere et andet. Det er en blæsende dag, søndag d. 19 februar, så vi vælger at anlægge bålstedet i hønsegården, hvor staldbygningerne danner en vinkel, så der er nogenlunde læ, og hvor vindretningen ikke blæser mod stråtaget.

 Bålpladsen er meget hurtigt bygget, en cirkel af sten.

 Bålet bygges op som et pyramidebål, først lidt aviser,

så småpinde, og derefter større stykker træ. 

 En tændblok ind i midten, og så er der bål.

Hunden gad absolut ikke være med. Røgen var overalt pga kastevinde,

 og med en tynd pels i blæsevejret,

 var det alligevel mere hyggeligt i kassen indenfor.

 Det blæser mere og mere op, så vi er nødt til at skaffe noget læ.

 Det hjælper lidt, men da vinden er drejet lidt og nu blæser ind i vinklen mellem husene,

slår den tilbage, så bålet (og røgen) er meget uroligt.

Selv om vi har skaffet nogenlunde læ til bålet, bruger vi rigtigt meget træ,

 da træ og gløder hurtigt forsvinder. Det er ikke økonomisk!

Og da der er planlagt flere forskellige retter, skal der en del gløder til.

Nå, økonomien overlever nok, og trods vejret er det faktisk meget hyggeligt. 

Vinterferien er lige startet, så vi er ikke sådan at slå ud. :-) 

At indrette en bålplads...

Vi har længe snakket om at indrette en god bålplads med siddepladser osv. Det sted den skal ligge, er dog pt et stykke vild natur, hvor der tilligemed ligger nogle store kævler fra en træfældning for år tilbage, som ingen har orket at fjerne da de skal over bækken. Men når jeg nu havde bestemt at lave bålmad som projekt til opgaven "Udeliv", forekom det passende at indrette bålpladsen her i venterferien, så den kunne blive indviet med maner. Så i lørdags, d. 18 feb., gik vi igang!

 Her, på den anden side af bækken er der en skøn plet, hvor der næsten altid er læ.

Efter at have ryddet bevoksningen skal kævlerne flyttes. De er store og monstertunge, da de er gennemtrukne med vand. Vi opgiver sækkevognen.

 Istedet vil vi bruge traktorens frontlæsser, den kan lige nå derover. Men ak, jorden er kun tøet de øverste 3 cm., det er glat, så da forhjulede kommer lidt for langt ud på brinken, kurer traktoren ned i bækken. Den kan ikke selv komme op igen, da jorden er som is og dækkene derfor ikke kan få bid. SUK!

Så vi må rigge et spil til og trække den op. Godt manden har grejet i orden!

 Det øsregner og det hele er efterhånden noget smat. ÆV!

 Vel oppe igen, taktikken ændres. De største kævler trækkes over bækken i stropper.

De sidste 4 kævler lader vi ligge, det er de kommende siddepladser. Stubben skal skæres lidt ned, så er der også et bord. Men vi må konstatere, at vi ikke kan gøre mere nu. Jorden er stadig frossen i dybden, så vi kan ikke jævne pladsen, og så længe der ikke er sået græs, bliver det iøvrigt også et mudderhul. Så bålmaden må laves et alternativt sted denne gang. Men nu er de indledende øvelser gjort, og til sommer har vi et skønt bålsted! :-)