Sumpmejse

En fugl, som er en rigtig hyppig gæst i vores have er sumpmejsen. Dette forekommer meget logisk, da de omkringliggende arealer for en stor del består af sumpet eng. Sumpmejsen hamstrer, den sidder ikke og spiser på foderbrættet, men flyver i fast rutefart efter solsikker og nødder.

Her er det solsikkerne den er efter, denne automat rummer 1 liter, og tømmes på 3 dage. Foruden sumpmejser er det kun blåmejser og musvitter der forsyner sig, så enten er der mange, eller også får de opbygget kæmpelagre rundt omkring. :-) 

Portræt: Sumpmejsen foretrækker, som navnet siger, fugtige områder. I yngletiden er den tilknyttet løvskove, men kommer også gerne i haver. Den er ikke så almindelig, og på en række øer, bla. Bornholm, Ærø og Samsø,  findes den slet ikke. Den lever naturligt af af insekter og andre smådyr om sommeren, og frø og frugter hamstres om efteråret, og lægges i forråd til vinteren. Denne adfærd er tydelig ved foderbrættet, hvor den flyver i rutefart, byttet gemmer den i revner og sprækker, bag bark osv Utroligt nok kan den huske op til 200 gemmesteder. Sumpmejsen ruger gerne i redekasser, og desuden i naturlige træhuller og forladte spættehuller, men den er også i stand til selv at udhugge et redekammer i en trøsket træstamme. Sumpmejsen er 11,5-13 cm. lang, lægger 7-10 æg, ruger i 14-17 dage, og udruger 1 kuld årlig. Den lever i 2-3 år.
(Kilde: Dybbro, T. & Gejl, L.: (2008): Fuglene på foderbrættet og andre havefugle. Kbh.: Politikens Forlag, og Génsbøl, B. (2011): Fugle ved foderpladsen.Kbh.: Gyldendal )

Stor Flagspætte

Som tidligere nævnt er det ikke nemt at fotografere fuglene, da de fodres tæt på vinduerne. Så jeg føler mig virkelig heldig over disse fotos af den store flagspætte.

 Det er en hun, da den ikke har en rød plet i nakken, hvilket dog ikke kan ses på disse billeder.

Vi har mange store gamle træer i haven, og vi hører ofte spætten tromme når den markerer sit territorium.Her sidder den på foderhuset og ser situationen an, inden den flyver over på fedtkuglerne lige foran vinduet. Her har jeg flere gange observeret den, men det er ikke lykkedes at få et foto.

Portræt:Stor flagspætte er den eneste almindelige spætte i Danmark. Den ses for det meste kun i haver, der ligger tæt på skov, og oftest om vinteren, hvor den på foderbrættet går efter nødder og solsikkefrø, ligesom fedtkugler er et hit. Den naturlige føde er insekter, som både fanges i flugten, men også findes ved at hugge huller i træer. Desuden lever den af frø fra kogler, nødder, frugter og svampe, ligesom den kan finde på at stjæle æg og unger fra andre fugles reder.  I marts-april høres spætten ofte i områder med store løvtræer, hvor den trommer sin territoriemarkering. Lyden består af slagserier på ca 20 hak inden for et halvt sekund, jo mere larm jo bedre. Spætten yngler i huller i ældre mørnede træer, redekammeret er ca 20 - 40 cm dybt, og han og hun hjælpes ad med at hugge det ud over en periode på 2-3 uger. Spætten lægger 4-7 æg, som udruges på 10-13 dage. De får kun et kuld årligt, og lever i 5-10år.

Skovspurven

Det er ikke nemt at "få ram" på fuglene på brættet, de kan åbenbart tydeligt se mig bag ruderne, og de vender ikke tilbage før jeg går. Jeg har dog været heldig et par gange...

Skovspurve vrimler det med, når de er flest er der mellem 30 og 40.

De er meget sjove (og støjende) men ret dominerende. Mejserne flyver

 dog til og fra, og grønirisk og bogmejse viser sig også engang imellem.

PORTRÆT: Skovspurvenkan let forveksles med gråspurven, men kan skelnes fra denne på den sorte kindplet. Skovspurven er en standfugl, som er almindelig i hele landet. Der er ikke forskel på hanner og hunner. Skovspurven yngler gerne i træer langt fra bebyggelse, men har også tilpasset sig at leve tæt på mennesker og ynger også gerne i tilknytning til bygninger og i redekasser. Den lægger 4-6 æg, får 2-3 kuld årligt og ruger 11-13 dage. Levealderen er 2-5 år. Skovspurvens vigtigste føde er ukrudtsfrø, insekter og andre smådyr, og den er en hyppig gæst på foderbrættet i villa og parcelhushaver. Det er en meget social fugl, som ofte fouragerer i flok, i pauser  mellem fødesøgning klumper de tæt sammen i buske, ofte meget støjende. Arten er i fremgang, og den tiltagende vinterfodring har givetvis betydning for antallet af fugle, som vurderes at have rundet en halv million ynglepar, og er dermed en af landets talrigeste fugle.

(Kilde: Dybbro, T og Gejl, L (2006):

Fuglene på foderbrættet. 1 udgave, København:Politikens Forlag)