Sumpmejse

En fugl, som er en rigtig hyppig gæst i vores have er sumpmejsen. Dette forekommer meget logisk, da de omkringliggende arealer for en stor del består af sumpet eng. Sumpmejsen hamstrer, den sidder ikke og spiser på foderbrættet, men flyver i fast rutefart efter solsikker og nødder.

Her er det solsikkerne den er efter, denne automat rummer 1 liter, og tømmes på 3 dage. Foruden sumpmejser er det kun blåmejser og musvitter der forsyner sig, så enten er der mange, eller også får de opbygget kæmpelagre rundt omkring. :-) 

Portræt: Sumpmejsen foretrækker, som navnet siger, fugtige områder. I yngletiden er den tilknyttet løvskove, men kommer også gerne i haver. Den er ikke så almindelig, og på en række øer, bla. Bornholm, Ærø og Samsø,  findes den slet ikke. Den lever naturligt af af insekter og andre smådyr om sommeren, og frø og frugter hamstres om efteråret, og lægges i forråd til vinteren. Denne adfærd er tydelig ved foderbrættet, hvor den flyver i rutefart, byttet gemmer den i revner og sprækker, bag bark osv Utroligt nok kan den huske op til 200 gemmesteder. Sumpmejsen ruger gerne i redekasser, og desuden i naturlige træhuller og forladte spættehuller, men den er også i stand til selv at udhugge et redekammer i en trøsket træstamme. Sumpmejsen er 11,5-13 cm. lang, lægger 7-10 æg, ruger i 14-17 dage, og udruger 1 kuld årlig. Den lever i 2-3 år.
(Kilde: Dybbro, T. & Gejl, L.: (2008): Fuglene på foderbrættet og andre havefugle. Kbh.: Politikens Forlag, og Génsbøl, B. (2011): Fugle ved foderpladsen.Kbh.: Gyldendal )

Skovspurven

Det er ikke nemt at "få ram" på fuglene på brættet, de kan åbenbart tydeligt se mig bag ruderne, og de vender ikke tilbage før jeg går. Jeg har dog været heldig et par gange...

Skovspurve vrimler det med, når de er flest er der mellem 30 og 40.

De er meget sjove (og støjende) men ret dominerende. Mejserne flyver

 dog til og fra, og grønirisk og bogmejse viser sig også engang imellem.

PORTRÆT: Skovspurvenkan let forveksles med gråspurven, men kan skelnes fra denne på den sorte kindplet. Skovspurven er en standfugl, som er almindelig i hele landet. Der er ikke forskel på hanner og hunner. Skovspurven yngler gerne i træer langt fra bebyggelse, men har også tilpasset sig at leve tæt på mennesker og ynger også gerne i tilknytning til bygninger og i redekasser. Den lægger 4-6 æg, får 2-3 kuld årligt og ruger 11-13 dage. Levealderen er 2-5 år. Skovspurvens vigtigste føde er ukrudtsfrø, insekter og andre smådyr, og den er en hyppig gæst på foderbrættet i villa og parcelhushaver. Det er en meget social fugl, som ofte fouragerer i flok, i pauser  mellem fødesøgning klumper de tæt sammen i buske, ofte meget støjende. Arten er i fremgang, og den tiltagende vinterfodring har givetvis betydning for antallet af fugle, som vurderes at have rundet en halv million ynglepar, og er dermed en af landets talrigeste fugle.

(Kilde: Dybbro, T og Gejl, L (2006):

Fuglene på foderbrættet. 1 udgave, København:Politikens Forlag) 

Fodersteder

Her er de steder jeg fodrer fuglene:

 Et foderhus tæt på køkkenvinduerne. Her får de frøblandingen

 som jeg tilsætter ekstra solsikkefrø, da det er de mange mejsers yndlingsføde.

 Æblerne udfodres på jorden, da det hovedagelig er

solsorte og sjaggere der æder dem. og de vil helst æde på jorden.

 Indtil viderer står foderbrættet på en stige. Det bliver monteret på en

 pænere fod når jeg får tid! Hidtil er sumpmejse, blåmejse, musvit, skovspurv, grønirisk og bogfinke observeret. Det er bare hulens svært at tage billeder af dem!

 Solsikkekerner i ren form på den anden side af huset. Hidtil har jeg observeret sumpmejse, blåmejse og musvit her, men den hænger for langt væk til jeg kan ta billeder.

 Solsikkekerner i ren form foran køkkenvinduet.

 Fedtkugler foran køkkenvinduet.

Disse er først hængt op idag, jeg er spændt på, om fuglene vil komme så tæt på huset. Det håber jeg, så jeg kan tage nogen gode billeder. Der skal bare pudses vinduer først.! :-)

Fuglefoder

Her er de forskellige fodertyper jeg bruger i øjeblikket:

 Til venstre en foderblanding bestående af hirsefrø, hampefrø,

solsikkekerner og havre. I midten solsikkekerner i ren form

 og til højre fedtkugler.

Og æbler.