Viser opslag med etiketten Pædagogiske aktiviteter.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pædagogiske aktiviteter.. Vis alle opslag

tirsdag den 13. december 2011

OBS - natur. Farvelægningsprojekt med vilde fugle

En god måde at lære at kende fuglenes farver og mønstre er ved at farvelægge dem, med udgangspunkt i egne observationer og med støtte fra en fuglebog.   
 På websiden http://obsnatur.dk/  har jeg fundet dette materiale med fugle i stregtegning, som kan farvelægges.



 Dette er en god aktivitet for "små fuglekiggere", da det hjælper med at huske fuglenes udseende, så de er nemmere at genkende næste gang de observeres. Siden, som er oprettet af friluftsrådet, har de seneste år organiseret forskellige "jagter" og tællinger af dyr, herunder også fugle, som alle, børn som voksne, børnehaver og skoler kan deltage i. Desværre er der ingen fugletælling i år, men man kan jo lade sig inspirere, og lave sin egen.   



Her en blåmejse, farvelagt af min 10-årige datter. Arbejdet med at farvelægge fuglene og slå dem op i fuglebogen for at få de nøjagtige farver, har bestemt skærpet hendes interesse for fugleobservationer. Så selv om det kan virke lidt "styret", at fuglene blot skal farvelægges, er det en super aktivitet, som måske netop er god, fordi den er så overskuelig. Billederne kan frit downloades her:   http://obsnatur.dk/media/bin_files/53431.farvefugle.jeb.pdf

tirsdag den 29. november 2011

Madlavning til fugle...

Et eksempel på en pædagogisk aktivitet kunne feks være at lave sin egen fuglemad.Jeg vil prøve at lave et fedtholdigt foder med havregryn, frø og nødder.


 Ingredienser: Svinefedt, havregryn, solsikker, fuglenødder (jordnødder)
 og hirsefrø, her i form af en kanarieblanding.


Ingredienserne røres sammen. En god huskeregel er én del fedt
og én del kerner/frø.
 


Massen jævnes ud i et fad og stilles til afkøling. Jeg vil tilbyde foderemnet
på foderbrættet og vælger derfor ikke at gøre yderligere ved den. Man
 kunne også vælge at putte den i net, som de traditionelle foderkugler
og hænge dem op. Eller fylde massen i halve kokosskaller, hule træstykker eller kogler,
 kun fantasien sætter grænser.


Jeg skærer massen ud i firkanter og placerer den på foderbrættet.


 Efter et par timer er ca 1/3 spist, så opskriften lader til at være god nok... :-)