torsdag den 17. november 2011

Et hundeliv...

Lykken er at være hund og på mosetur! :-)


Mischa, verdens bedste hund!
 Mor: kryds mellem labrador, sct. bernhard, amr. bulldog.
Far: broholmerlignende krydsning med utallige racer i årene.
En badetur betyder en tur på den anden side af tråden.
Træls...! :-)

Jeg er sikker på, at hun fandt flere spor efter dyr end jeg! :-)

Solopgang

På denne årstid står solen op på et humant tidspunkt, hvilket giver mulighed for nogle smukke billeder. Denne var at se d. 4/11.  Flere følger, når solen igen viser sig...



Spor af dyr

Jeg så ikke noget til det vilde dyreliv på turen. Men der var spor...


 Et par majskolber, der utvivlsomt stammer fra de omkringliggende marker. Men de er næppe selvtransporterende, så mon ikke det er enten måger eller kragefugle af en art, der har fløjet dem hertil?


Der foregår også em masse under jorden, mulvarpene arbejder i vildskab på at forberede vinterboligen inden frosten måske sætter en stopper for arbejdet. I modsætning til haveejere er vi ikke kede af deres arbejde, skuddene skubber næringsrig jord op, som gavner græsset. Muldvarpe er naturens pløjemænd, og en vigtig del af naturens kredsløb.


 Denne rest af en fuglerede hang og dinglede i en gren. Den er nok blæst ned, må jo bare håbe, at det først er sket efter ungerne forlod reden..


En samling små "pillelorte" nær halmskuret tyder på, at der har været rådyr på besøg, jeg ved ikke hvilket dyr de ellers skulle stamme fra. Handsken viser størrelsesforholdet.


onsdag den 16. november 2011

Svanetræk

To gange idag trak der svaner hen over biotopen. Den ene gang var der 14 fugle, anden gang kun 3. De støjer en del, både med vingerne og skrig.  





Spor af fugle

På turen ned over engen fandt jeg masser af fjer, små og store, spredt ud over hele arealet. Der var ikke tegn på drab, fjerene lå også for spredt, og på for stort et område til at dette kan være årsagen, så jeg tænker de må være fældet naturligt.

Alle de hvide klatter her er fjer


Småfjer...


Større fjer..



Og store fjer! Hvilken fugl de stammer fra er jeg ikke helt sikker på, men mon ikke det er duer?




Efterårsblomster.

 På en efterårsdag midt i november, hvor nattefrosten allerede har bidt  nogen gange, skulle man ikke tro, der var blomster at finde i engen. MEN, se hvad jeg fandt:

En engkabbeleje, normalt en forårsblomst. Den har misforstået noget! :-)


En forsinket trævlekrone, blomstrer normalt i juni

Dette er MÅSKE den ret sjældne vandbrandbæger.Den er fundet i et fugtigt område, og er derfor næppe vårbrandbæger, som kræver tør jord. Vandbrandbæger vokser bla. på vedvarende kulturenge, hvilket passer fint med lokaliteten. 

En enkelt døvnælde groede på åbrinken..

En forkrøblet mælkebøtte fandt jeg også...


Og tusindfryd, de blomstrede flere steder. Jeg må sige jeg er en smule overrasket over, hvor meget der var at finde, når man bare kiggede godt efter.

torsdag den 10. november 2011

Besøg på Psykiatrisk Samling i Middelfart.


Middelfart sindssygehospital 1888 - 1999.

Ovenstående er navnet på en udstilling arrangeret ud fra den psykiatriske samling i Middelfart. Byen var tidligere kendt for sit store sindssygehospital, da der var flest indlagte, var antallet oppe på ca. 1200 patienter. I de første mange år var det ikke blot sindssyge, men alle mulige mennesker med forskellige afvigelser, herunder også udviklingshæmmede, som enten var indlagt for en periode eller var fastanbragte på langtidsafdelingen.
Da jeg i min sidste praktik arbejdede med udviklingshæmmede med psykiatriske problemstillinger, og håber på at finde arbejde med denne målgruppe som færdiguddannet, forekom det oplagt at vælge denne udstilling i mit lokalområde som emne for museumsopgaven.
Her følger et par billeder fra museet, hvis hjemmeside er:
Kvindelige patienter fra plejestiftelsen. I midten ses en kvinde iført læderhandsker, der kunne låses om håndleddet. Foto ca. år 1900.





Kvindelige patienter, 3. klasse, Middelfart Sindssygehospital.
Kvindelige patienter, 3. klasse, Middelfart Sindssygehospital.






Spisning i det fri, Middelfart Sindssygehospital
Spisning i det fri, Middelfart Sindssygehospital



Patient tvangsmades med maltose.
Læge og opsynsdame demonstrerer hvordan man
tvangsmadede patienterne omkring år 1900.

 
kvindelige patienter i cellegården på Middelfart Sindssygehospital.
Kvindelige patienter i cellegården på Middelfart Sindssygehospital.

Udsnit fra køkkenudstillingen.

 Et billede fra  det lille galleri med billeder fra tidligere patienter.

 Fra tuberkoloseafsnittet, som blev lukket, da sygdommen efterhånden uddøde.
 
 
Produkter fra terapien.









Tidligt elektrochok - apparat.Træpinden og bideskinnen blev anvendt for at forhindre patienten i at bide sig i tungen pga. kramper