Artsfattigdom...

Agerjorden..

Her ses tydeligt skellet mellem agerjord og eng i form af en ændring i jordens niveau. Dette er formentlig opstået af to grunde: Ploven har flyttet jorden nedad mod hegnet, og på den anden side af hegnet har dyrene trådt jorden ud mod det mere fugtige område. I vækstsæsonen hegner vi stadig området ind, men om vinteren fjernes hegnet, så dyrene har adgang.

Bevoksningen består hovedsageligt af forskellige græsser, der er slet ikke samme artsrigdom her, som på engen.

Lidt kløver gror der dog på dette billede. Græsset blev omlagt for ca. 10 år siden, og tilsået med en græs/kløverblanding. Skulle der kunne høstes et optimalt udbytte, ville man lægge marken om med 2 - 4 års mellemrum. Dette gør man både for at få vendt jorden, for at få en større andel af de mest velegnede græsarter og kløver, som bliver udkonkurreret med tiden, og for at fjerne ukrudtspresset. Selv om dette stykke jord er artsfattigt i forhold til engen, er det dog langt mere mangfoldigt end intensivt dyrket græs.

Kigger man godt efter, er der på denne plet faktisk masser af småplanter i bunden. Udover vejbred, (den store plante) gror der ærenpris og ranunkel og et par andre jeg ikke kan identificere.  Den milde vinter har givet forskellige vilde planters frø mulighed for at spire, og etablere sig godt, mens græsset er bidt helt ned og er ude af vækst. Så snart græsset gødes og får lov at vokse sig stort, vil de fleste dog gå til at mangel på lys, eller leve et kummerligt liv i bunden af græsset. Undtaget er skræppe, tidsel, mælkebøtte og vejbred, som trives fortrindeligt.

Okker

I mosen er der okkerforekomster. Okker stammer fra pyrit, en kemisk forbindelse mellem jern og svovl, som findes i jordbunden. Når pyrit kommer i kontakt med ilt, dannes der okker. Okker er medvirkende til at gøre vandet surt, og er mange steder et stort problem i vandløb og søer, da det lægger sig som et lag på bund og planter, og derved hindrer fotosyntesen. Her findes okkerforekomsten hovedsagelig i dyrenes fodspor, hvor jorden er trådt op, og pyritten dermed er blevet udsat for ilt.  

Okkeren ligger som et tyndt lag ovenpå jorden hvor den er trådt op af dyrene. På denne fugtige tid af året er området meget vådt, en stor del er utilgængeligt medmindre man ifører sig waders.

På tæt hold ser det ud som små hårde knolde -

Men når man tager dem op er de helt bløde og smattede som tyndt mudder.

Figurer i papmasché - pulp

De tre bukkebruse.

Først formes skelettet i hønsetråd.

Derefter formes papirmassen over trådskelettet. Her er det mellemste bukkebruse som er under udformning.

Så er den største bukkebruse færdig. Den er våd og tung, jeg er spændt på tørretiden! Det havde nok været mere smart at beklæde trådformen, så dyret havde været hult.

En hund (der egentlig skulle have været en hest :-)) så også dagens lys.

De tre bukkebruse, en trold, en hund og en skål, et døgn senere. Kun den lille bukkebruse er ved at have tøtte pletter yderst på hornene og på benene, selv om de står på et varmt badeværelsesgulv. Jeg håber ikke de skrumper så meget at de revner, eller at trådskelettet kommer frem.

Fremstilling af papmasché - pulp.

Så er det vist på høje tid at få lavet de figurer i papmasché, som jeg bestemte mig for.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at fremstille figurene til et fortællesæt til de 3 bukkebruse. (Med inspiration fra Rikkes fortællesæt i DKK.) Om det kan lade sig gøre i virkeligheden vil tiden vise.

Jeg skal først have lavet pulpen. En stak aviser klippes og rives i stykker på ca 3x3 cm.

De overhældes med kogende vand, og kan så få lov at stå og trække et par dage. Jeg har husket atamonen, da det ellers rådner eller mugner. Selve formningen må vente til weekenden, da ungerne meget gerne vil deltage. Håber de kan nå at tørre inden udstillingen næste fredag!

De opblødte aviser røres godt sammen med piskeris påmonteret boremaskine.

Massen hældes op i et klæde, og står og drypper af i en sigte. Da de havde stået der et par timer, var der stadig masser af vand i, så jeg pressede noget mere ud. Præcis hvor vådt det skal være ved jeg ikke, men jeg presser så meget ud at det er fugtigt, uden at være drivvådt.

Massen skal til sidst røres op med tapetklister og snedkerlim, efter opskriften: 2 simål papirmasse, 2 grydeskefulde tapetklisterpulver og 2 grydeskefulde snedkerlim. Hvor store si og grydeske skal være, melder opskriften ikke noget om, så det er helt på slump!

Solopgang i akvarel

Jeg vil forsøge at fastholde indtrykket af solopgangen på akvarel.

Dette er originalen.

Det er ikke nemt. Jeg har ikke malet ret meget med akvarelfarver siden jeg var barn og de hed vandfarver, og slet ikke et maleri der skulle fyldes helt ud. Jeg synes det er svært at blande farverne i den nuance jeg vil have, for de bliver helt anderledes når de tørrer. Jeg tror jeg vil prøve at male billedet med fedtfarver også (hvis jeg når det) for at se og mærke forskellen.

Her er det endelige resultat. Det er noget pænere på dette foto end i virkeligheden! :-) Det ligner ikke originalen særligt godt. Men det behøves kunst jo selvfølgelig heller ikke - dette er min helt egen fortolkning...:-)

 Prøver fedtfarver istedet. Det synes jeg er meget sjovere, farverne er meget mere klare, og lette at gnide sammen, så man kan få den ønskede nuance. Desuden kan man se den endelige farve med det samme, den falmer ikke, ligesom akvarelfarver når de tørrer.

Dette billede er væsentligt pænere end akvarelbilledet, og det var meget sjovere at lave. Fedtfarver er skønne! :-)

Gammel sø

Den del af min biotop, som er mose, er formentlig en gammel sø, som gennem tiden er blevet fyldt op. På disse fotos fra google maps ses konturerne tydeligt, men nede på jorden er overgangen mellem mose og eng mere gradvis. Den grænse som er så tydelig på disse luftfotos er usynlig i jordniveau.

  Denne trekant udgør størstedelen af min biotop. Nederste venstre hjørne er agerjord, som er hævet i niveau i forhold til engen. Grænsen er tydelig at se. I trekantens øverste vinkel ses en cirkel, som udgør størstedelen af mosen. Lidt skråt ned til højre ligge endnu et lille moseområde, det mest utilgængelige, da ca 5 m2 er "bundløst. Dette har formentlig også engang været en lille sø. Resten af området er eng, mere eller mindre fugtigt.

Her ses det runde moseområde mere tydeligt. Det var som tidligere nævnt tæt tilgroet med tagrør, men de er nu græsset ned i niveau med græsset. Det er ret tydeligt, at området engang har været sø.

Collage - museumsopgave 3

Her er så 3. og sidste del af museumsopgaven, den praktiske del. Jeg har lavet en collage med billeder af fortid og nutid for psykisk syge og udviklingshæmmede. I tekstdelens didaktiske forløb lader jeg brugerne klippe og klistre collager. Jeg har dog selv valgt at arbejde i paintnet, først og fremmest fordi jeg lige har lært det, og det derfor er en større udfordring. Desuden er der mulighed for at opnå et andet udtryk, og sidst men ikke mindst er det billigere i printerblæk.